Vaccination

Når katten skal i pension hvor der er andre katte, er det vigtigt at den er vaccineret mod sygdomme. Det er vigtigt for os at alle indleverer raske katte, så I også kan få raske katte med hjem igen.

Derfor er det et krav at katten som minimum SKAL være vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza minimum 10 dage og maksimalt 1 år før indsættelsen i kattepensionen.

Du skal derfor ved HVER ankomst fremvise vaccination som er foretaget indenfor de sidste 12 måneder.

Dyrelæge anbefaling:
For udekatte, katte der skal i pension samt katte der lever med andre katte i samme husstand, er der øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus. Derfor er en årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.

Øvrige kattepensioner har samme krav til vaccination som os.

Evt. opstået sygdom ved ophold i kattepensionen er på ejers eget ansvar. Dyrelægeregning og medicin afholdes af ejer.

 

 

 
Du er her: ForsideVaccination
Jeg overtog kattepensionen i november 2019. Jeg bor på ejendommen med min mand og vores 3 børn.

Udover at arbejde i kattepensionen,  arbejder jeg også som pædagog på en skole for børn med autisme. Dette betyder bl.a. at jeg kan være svær at fange på telefonen i dagtimerne. Man kan dog stadig ringe og lægge besked og jeg vil ringe tilbage hurtigst muligt. Bookinger skal dog skrives på mail/SMS eller i skemaet.

Mails og SMS vil jeg besvare løbende, så skriv gerne hvis I har spørgsmål eller vil booke plads til jeres kat.

www.mollegaardskattepension.dk